Blog

4 tips til at finde bolig som studerende

Er du studerende i en af de store byer i Danmark? Så har du sikkert problemer med at finde en bolig. Der er et kæmpe pres på boligmarkedet i de større byer i Danmark, da mange nye studerende hvert år har brug for en bolig. Vi har samlet et par tips til hvordan du kan finde bolig som studerende her.

Brug dit netværk

Første tip og en af de bedste måder at finde bolig som studerende, er ved at bruge dit netværk. Mange unge er heldige at få en bolig fordi de kender en, som kender en osv. Derfor er det vigtigt at du prøver at gøre brug af dit netværk for at finde en bolig.

Du kan gøre brug af dit netværk ved fx at skrive et opslag på Facebook for at se om der er nogle af dine venner, der kender nogle der har en bolig til leje.

Ud over det er det en god idé at snakke med alle du kender, som bor i den by, som du gerne vil finde bolig i for at spørge, om de vil holde øje med om de finder noget.

Hvis du er heldig kan det være at det er dit netværk der ender med at finde en bolig til dig.

 

Hold øje med boligportaler

Noget andet som er en god idé, hvis du søger bolig er at holde øje med forskellige boligportaler, for at se om der kommer noget nyt der. Mange lejligheder i de større byer er eftertragtet, og derfor er det vigtigt at holde øje, for at du finder en bolig.

Hvis du sørger for jævnligt at tjekke forskellige boligportaler, er du et skridt tættere på at finde en bolig som du kan leje.

 

Skriv dig på venteliste forskellige steder

Noget tredje som du kan gøre for at finde bolig, er at skrive dig på venteliste forskellige steder. Du kan både skrive dig på ventelister hos boligportaler og til kollegieværelser i nærheden af der hvor du studerer.

Hvis du står og mangler bolig lige nu, vil det dog ikke være en stor hjælp, da ventelisterne ofte er meget langt i de større byer. Men det er en god idé at skrive dig op alligevel, da du kan få brug for det senere.

 

Overvej forældrekøb

Hvis du har været på boligjagt længe uden at finde noget, kan det være en mulighed at snakke med dine forældre om at lave et eventuelt forældrekøb. Forældrekøb er når forældre køber en bolig med det formål at leje den ud til sine børn, for at de kan få et sted at bo.

Der kan både være fordele og ulemper ved at lave et forældrekøb og inden dine forældre køber en bolig er det en god idé at få rådgivning, så I er sikre på at lave et godt køb. Du kan fx få vejledning hos Hviid advokater, der blandt andet har et team af erfarne boligadvokater.