Blog

Gør din studietid lettere

Skal du til at starte på studiet, eller er du lige blevet færdig med det første semester, så føler du dig måske en smule overvældet. Der er mange ting at huske, en masse at lære, og det kan være meget svært at finde rundt i hvad der er vigtigt, og hvad der ikke er. Derfor har vi samlet en håndfuld gode råd til dig, der trænger til et overblik og hjælp.

Undgå at økonomien fylder i et allerede fyldt hoved

Langt de fleste bekymringer kommer af økonomiske problemer, og da langt de fleste studerende lever af SU, har de ofte lidt flere økonomiske udfordringer. Men der er mange penge at spare, hvis blot man kigger sig for. Udnyt for eksempel når virksomheder tilbyder studierabatter, og spørg hvis du er i tvivl. Der er ofte 10% at spare på varer, du alligevel ville have betalt fuld pris for. Du kan tjekke, hvor du kan få studierabat med appen Studiz.

Der er også penge at spare på mad, som ellers er en stor post i de flestes budget. Brug for eksempel appen To good to go, og hent brød fra bageren kinesisk eller en blandet salat fra dit yndlings bagelhouse, alt sammen for 20 kr.

Et kontroversielt råd er at droppe en eller flere af månedens byture. Ofte tænker man ikke lige så rationelt, når man har fået et par øl indenbords, og det kan godt gå ud over dankortet. Vil du alligevel gerne være sammen med dine venner, så køb i stedet en kasse øl i Netto og inviter dem i stedet hjem til en hyggelig aften.

Har du tendens til at kaste dig ud i overspringshandlinger, når du skal lave noget vigtigt, så kan appen Freedom være din redning. Med Freedom blokerer du din adgang til for eksempel Facebook og Instagram. På den måde kan du få fred til at skrive eksamen uden at blive forstyrret af alle de spændende og sjove ting, som dine venner laver i mellemtiden.  

Gå aktivt efter et afbræk i studierne

Hvis du bliver træt af skolebænken i løbet af studiet, kan det være en god ide at undersøge, om der er mulighed for at du kan komme i praktik i en periode. I langt de fleste tilfælde skal du skrive en praktikrapport i forbindelse med praktikperioden, men den kan du tit på hjælp til hos din praktikplads. På den måde får du et afbræk fra skolebænken, du får noget af teorien fra bøgerne sat i perspektiv, og du får praktisk erfaring på dit CV. Hvis du er heldig, kan praktikperioden også udvikle sig til et studiejob efterfølgende.

Gør fremtids-dig en tjeneste

Du kender det, du sidder til undervisning, har læst materialet, og du forstår udmærket der underviseren gennemgår. Så hvorfor skal du overhovedet tage noter, du har jo styr på det? Det skal du, fordi du med sikkerhed ikke kan huske, hvad underviseren fortalte dig om to år, når du skal bruge det til en opgave.

Der er ingen fornuft i at tage noter i hånen, det er besværligt, opbevaringen af kladdehæfterne fylder, og det er hurtigere at skrive på computer. Derfor er det rigtigt vigtigt, at du har styr på dine computerprogrammer. Er du usikker, eller har du set de andre bruge smarte Office features, som du ikke kan finde ud af, så er det måske en god ide at investere tiden i at tage et online office kursus. På den måde kan du blive en superbruger.