Det skal være en positiv udfordring – både for virksomheden og eleven
ElevManualen er en hurtig guide til praktikforløbets 3 faser – prøvetid, praktikperiode og fagprøven. De 3 sider Fakta om Før, Under og efter praktikperioden giver mere detaljeret information om praktiktiden.

De første 3 måneder af praktiktiden er prøvetid – for begge parter
Målet er, at begge parter får mest muligt ud af praktiktiden. Dette lykkes bedst, når forløbet
er godt planlagt og når der er forståelse for, hvordan de unge oplæres til at blive loyale og kompetente medarbejdere på sigt. Læs om hvordan man bliver en god coach og får et udbytterigt elevforløb i folderen DerSkalToTil

Uddannelses- og oplæringsansvarlig
Forud for praktikperioden skal der udpeges en uddannelsesansvarlig og en oplæringsansvarlig. På www.oplaeringsansvarlig.dk kan du se, hvad de forskellige roller indebærer, og der kan hentes inspiration til, hvordan du som uddannelses- eller oplæringsansvarlig tilrettelægger praktiktiden.

Inspiration til praktikplaner
For hver elev udarbejder virksomheden en praktikplan, der skal sikre, at eleven når uddannelsens praktikmål. Se vejledende eksempler på praktikplaner i uddannelsesoversigten