Uncategorized

Sådan indretter du på budget

Skal du flytte hjemmefra eller skal du blot flytte? Det kan også være, at du bare er træt af, hvordan dit hjem ser ud. Det behøver ikke at være dyrt at indrette dit hjem. I denne artikel finder du gode tips til, hvordan du kan indrette dit hjem på budget.

Når man er studerende er det de færreste, som har råd til at leje eller købe en stor lejlighed. Derfor fokuserer denne artikel på henholdsvis etværelseslejligheder samt toværelseslejligheder.

Etværelseslejlighed

Bor du til leje eller er du ejer af en etværelses lejlighed, så skal du gå efter en helt bestemt indretning. Det gælder nemlig så vidt som muligt at udnytte pladsen og få værelset til at syne større.

For at få rummet til at syne større, så gør du dig klog ved at købe et spejl og placere det direkte over for et vindue. Her bliver det naturlige sollys nemlig reflekteret, hvilket giver illusionen af et større rum.

For at udnytte pladsen bedst muligt, så bør du få efter møbler, som har mere end en funktion. Et klassisk møbel som gør dette er sovesofaen. Mange forbinder en sovesofa med noget, som en teenager har på sit værelse. Dog findes der efterhånden masser af stilrene sovesofaer, som vil fryde enhver lejlighed.

Toværelseslejlighed

Bor du derimod i en lejlighed med to værelser, så har du lidt flere muligheder, da du har et større hjem at opererer på. De fleste som bor i en toværelseslejlighed vælger at indrette et af værelserne som en stue og det andet værelse som soveværelse. Det er også det mest ideelle valg. Bor du sammen med kæresten, kan den ene af jer nemlig have venner på besøg, mens modparten befinder sig i soveværelset. Stuen skal både fungere som tv-stue samt spisestue. Derfor skal du investere i et flot bord, som eventuelt skal kunne trækkes ud samt en sofa og et fjernsyn. Lige her kan du finde en billig sofa, som ikke springer dit budget.

 

Uanset om du skal indrette en lejlighed med et eller to værelser, så er der et tip, som man skal følge. Selvom det er træls at bo i en lejlighed, hvor man ikke er tilfreds med indretningen, så er det en god idé at tage et rum ad gangen. Især når du er på budget. Ved at gøre dette mindsker man fejlkøb, som man enten ikke reelt kan lide eller som man bliver træt af efter kort tid. Sørg derfor at tage dig den tid, som det tager at finde de helt rigtige møbler og andre dekorative ting. Det indebærer desuden, at man tænker længere end blot det enkelte produkt. Med dette menes der, at inden man svinger kortet og køber en grøn veloursofa, så skal man planlægge, hvad der ellers skal være i rummet, så du er sikker på, at den grønne veloursofa rent faktisk passer til noget.