Blog

Tre idéer: disse ting kan du give studenten i gave

En studentereksamen er for manges vedkommende en milepæl i livet, og det skal typisk fejres med venner og familie.

Flere års slid med lektier, afleveringer, fester og klassekammerater forløses med de traditionelle studentergilder, hvor man fejrer afslutningen på ét kapitel i sit liv og begyndelsen på et nyt.

Som gæst betyder det, at man skal til at lægge hovedet i blød og finde på de perfekte studentergaver til ham eller hende, der har fået huen på.

Det er imidlertid langt fra en smal sag, for det kan være svært at vide, hvad der virkelig vil glæde modtageren – så her kommer tre idéer til gode studentergaver.

Flytte hjemmefra-sager

Når man bliver student, vil man typisk være omkring de 20 år, og i den alder begynder de fleste at tænke på, hvornår de skal flytte hjemmefra.

For nogens vedkommende vil det være med det samme, mens andre venter lidt længere.

Uanset hvad vil alle, der står foran at skulle flytte hjemmefra og stå på egne ben, kunne bruge nogle flytte hjemmefra-sager.

Det vil typisk være forskelligt køkkengrej som gryder, knive, pander og tallerkener – sande nyttegaver, som helst sikkert vil kunne bruges med det samme eller engang i fremtiden.

En god kogebog

Som sagt vil mange studenter skulle stå overfor en snarlig flytning, og i den forbindelse skal de til at fabrikere deres egne måltider.

Hvis man gerne vil give det unge menneske en håndsrækning, så det hele ikke bare ender i pasta med ketchup, bør man give studenten en god kogebog.

Det kan være, at man toner det lidt efter studentens personlighed; kan vedkommende godt lide at bage, er en bog i den genre måske mest oplagt.

Man kan også overveje at give en grøn kogebog, idet man som bekendt skal bevæge sig væk fra kødet og i stedet spise mere plantebaseret.   

Studentergaver kan være rejser eller oplevelser

Det er langt fra usædvanligt, at en nyudklækket student har planer om at tage ét eller flere sabbatår, hvor der skal rejses til ét eller flere verdenshjørner.

Måske har studenten allerede en bestemt rejse på plads, og er det tilfældet, kan man passende give en gave i relation til den eller de givne destinationer.

Det kunne være en bog om byen eller landet, det kunne være en rejsetaske eller et liggeunderlag – mulighederne er mange, og det kommer i sagens natur meget an på, hvilken type rejse der er tale om.