Uncategorized

Universitetet er ikke for alle – og det er okay

Mange unge bliver i tvivl om, hvad de skal vælge af uddannelse. Der er rigtig mange muligheder efterhånden. Derudover øges presset også i takt med at alle ens venner måske uddanner sig, mens man stadig selv er lidt afventende og i tvivl. Det kan være svært at finde ud af, specielt hvis ens venner alle går på universitetet og ens familie har været på universitetet. Men det er ikke for alle og det er helt okay.

Forventninger i samfundet

Der er underliggende forventninger i samfundet om at få en god uddannelse og så ud på arbejdsmarkedet resten af livet og tjene til staten. Dette skal ydermere helst foregå så hurtigt som muligt. Det er ikke nemt at håndtere, samtidig med at man ikke har besluttet sig for, hvad man vil rent uddannelsesmæssigt. Det kan også virke stressende og frustrerende, hvis alle omkring en færdiggør uddannelser langt før man selv har en chance for at være færdig.  Også her sniger forventningerne sig ind på én. Hvis alle omkring en stille og roligt begynder at få universitetsuddannelser, er det naturligt at man føler sig bagud og måske man føler, at når de tager universitetsuddannelserne, så burde man selv kunne. Men det er ikke for alle at gå på universitetet, ligeså vel som det ikke er for alle at være læge eller håndværker.

Forskellige kompetencer

Bare fordi man ikke kan komme ind på universitetet eller simpelthen ikke vil, betyder det ikke, at man ikke kan være kompetencestærk. Dette betyder bare at ens stærkeste kompetencer ikke ligger i det boglige og faglige, men måske mere i det håndværksfaglige. Du er måske god med dine hænder, eller har kæmpe empati for andre mennesker. Disse egenskaber er også livsvigtige at have i samfundet. Det kan også være, at du er meget aktiv i hverdagen og dette faktisk er noget, du brænder for at lave. Man skal ikke lade sig påvirke af det pres, der kan ligge i de forventninger, der er til dig. Lige meget hvor du er fra og hvad du kan og vil, skal du gå efter det med ingen tanke på, hvad andre vil tænke. Hvis du er glad nede i Netto, så er det også bare der du skal være. Det er der ingen, der skal se ned på. Der er også brug for forskellige kompetencer for at kunne have et velfungerende samfund. Hvis alle blev akademikere, eller hvis alle blev håndværkere, ville samfundet simpelthen ikke kunne køre rundt.

Masser af muligheder

Der er uendeligt mange muligheder for, hvad man kan blive, selvom man ikke har en universitetsuddannelse. Det vigtigste for ens fremtid er, at man prøver at gøre sig tanker om, hvad man gerne vil lave og hvad man er, eller kan blive god til. Der er ingen forventning om, at du skal kunne være god til noget, du ikke har prøvet før. Til gengæld vil det give dig en fordel, hvis du har interesse for det og den rette baggrund for at kunne modtage læringen omkring det. Hvis du er god til at være aktiv, kunne du eventuelt kigge på mulighederne indenfor noget med at være idrætslærer eller friluftsvejleder. Dette er der masser af muligheder indenfor. Hvis du er god med dine hænder, er der også mange muligheder. Her kan du undersøge håndværkerfagene eller fysioterapifaget, da ens hænder virkelig er i spil her. Så giv ikke op, bare fordi du ikke kom på universitetet med vennerne. Det kan være, at der venter dig noget endnu bedre end det ude i fremtiden.